|
I marts 2009 skrev jeg til Yoko Ono for at
spørge om hun ikke ville være
med til at mindes, at det i nov.
69 / jan. 70 var 40 år
siden, hun og John Lennon
opholdt sig i Thy og Han Herred. Der kom ikke
noget svar ... før den 22
december da hendes kurator
ringede for at fortælle, at han
netop sad sammen med Yoko Ono og
talte om, hvordan hun kunne
sende en hilsen til Thy.
Yoko Ono havde skrevet en
hilsen, som de bad om at få omdelt
til pressen, så hun på den måde
kunne nå alle de, der gjorde
opholdet så godt for både hende
og John Lennon.
Efterfølgende kom en meget
smuk mail fra Yoko Ono, der
spurgte om Thy ville være med i
Imagine Peace projektet, som hun
havde iværksat og opbygget
omkring et lys-monument på
Island.
Da henvendelsen blev nævnt
for Henning Mayann begyndte
tingene at udvikle sig i
sprudlende hast og hans ideer og
tanker har været uvurderlige.
Thisted Kommune havde
allerede forberedt plantningen
af et træ, så det var
nærliggende at lade det indgå i
projektet Imagine Peace. Teknisk
Forvaltning var med på ideen
ligesom formanden for Teknisk
Udvalg, Henning Holm, formanden
for Arbejdsmarkeds- og
Kulturdvalget Arnold Larsen og
Borgmester Lene Kjeldgaard
Jensen støttede initiativet.
Mange ting kom hurtigt til,
Jakob Heichelmann udarbejdede
den smukke plakat, der kun
findes i 200 eksemplarer (den
kan stadig købes hos Thy
Turistbureau),
Thisted Ungdomsskole har afholdt
fredsfester over hele kommunen
med Harmony Drinks og udarbejdet
fredsbudskaber under Chris og
Anettes styring.
Der kom mange små ønsker på
træet - og det var netop
hensigten. Alle fredsbudskaber,
små breve eller sedler, blev samlet på turistkontoret
og sendt til Yoko Ono. De blev
så sendt
til Island og indgår i Imagine
Peace - der over hele verden
spredes i det enkle, men dog
svært opnåelige mål: fred.
Alle kan deltage. Alle er
velkomne til at hænge deres
besked på træet, eller levere
den ind på turistkontoret - alle
budskaber samles og alle kommer
med!
Thomas Munk og Thisted
Teaterkreds indledte hele perioden med Schaufussballetten "The
Boys From Liverpool", Kunstforeningen Det Ny
kastet sluttede sig til ved
formanden Bernt Petersen og det
lykkedes dem at skaffe den
fantastiske udstilling af
fotografen Nico Koster til
Thisted. 20 billeder ud af 24
blev vist på Rådhuset
sammen med 9 helt fantastiske
billeder af Jørn Kjær Nielsen,
som han tog under den nærmest
krigeriske tumult i Han Herred, hvor
fotografer virkelig var mere end
almindeligt ophidsede for at få
fat i negativerne.
Den historie blev, sammen med
andre fantastiske fortællinger
af bl.a. Sara Damskier, Gunnar
Iversen, Karsten Højen og Steen
Thoustrup, fortalt i "fortællecafen"
Lennon&Ono i Torvegade. Cafeen
blev drevet af foreningen Rytmisk
Musikforening i Thisted - kun
denne ene dag - og velvilligt
stillet til rådighed af Inger
fra Inspiration.
Fona bød på en helt
særlig oplevelse, for deres
lokaler rummede engang en
musikhandel, hvor Lennon ville
prøve nogle guitarer. På arbejde
var Hans Ravn og efter en jam
fik han John Lennons autograf på
en single - den historie
fortalte han i Fona og samtidig
blev interesserede ført ind i det allerhelligste:
stedet hvor seancen fandt sted!
På Havnetorv udstillede Henrik
Westergaard sine skulpturer - en
af dem skåret af et træ, hvorfra
man ville kunne have set det
sted i Han Herred, Lennon og Ono
opholdt sig, hvis man var
kravlet op i det, mens Lennon og
Ono var der!
Hos tandlægen og Cafe Salto
var der også udstillet
nogle af Henrik Westergaards
mindre værker og B&O udstillede 4
helt fantastiske litografier af
John Lennon.
B&O sørgede også for belysning
af skulpturerne og en
interimistisk scene etableredes
for at give rum for gruppen "Wonder
Rubber Stars", der spillede
lige efter træet på Store Torv
var
indviet.
Præcist klokken 20:00
indviede
Borgmester Lene Kjeldgaard
Jensen fredstræet - alle på
torvet og sammen sang alle på
pladsen "Imagine"
og "Give Peace a Chance".
Et smukt sølvsmykke var
kreeret af Klaus Guldsmed og
dette smykke vil fremover minde
os om Yoko Ono og John Lennons
besøg i Thy - en periode, hvor
fredsbudskabet i særlig grad kom
til at dominere deres både
kunstneriske og personlige
udtryk. At Yoko Ono så valgte
personligt at indbyde os skal
ses i en sammenhæng, nemlig den
hendes kurator oplyste, at Thys
bestræbelser indenfor
vedvarende energi og særlige
indsats for at beskytte naturen
i Nationalparken stod som tre
stærke akser i en enhed - og
bandt fortiden smukt sammen med
nutiden i ønsket om fred og
respekt.
Musikken lød også
omkring Super Brugsen og Cafe Cocks, hvor grupperne "Mont
Oliver" og "Canned Laughter"
skiftedes til at dele scenen,
efter de sammen havde givet deres Lennonfortolkninger
på Store Torv.
Som det kan ses et andet sted
på denne side, vender
begivenheden i Thy både mod New
York og mod Island, og for at
gøre den sammenhæng endnu
tydeligere, gav Smyril Line
en rejse til Island for 2
personer - en rejse, der kan ses
et andet sted her på siden, gav muligheden for at besøge Imagine Peace på Island - og
måske lige slå et smut omkring
den vulkan, der måske i særlig
grad har sørget for at vende
hele verdens øjne mod den lille
nordatlantiske ø.
"Please keep it simple!"
Sådan lød ønsket fra New York
- og i den balance tilrettelagde
vi en festlig dag i Thisted og
vi fjernede ikke tankerne alt
for langt fra det, der var det
centrale for Yoko Ono -
budskabet om fred!
En enkelt dag - et enkelt
øjeblik - gjorde vi lidt
ekstra for at tænke ud over
vores egen by, egn og land - med
et håb, der er mindst lige så
aktuelt i 2010 som det var i
1970 - håbet om, at det vil
kunne lade sig gøre at få ønsket
om fred helt frem i forreste
række!
Slutteligt skal der lyde en
enorm stor tak til alle de, der medvirkede
- vi har fået en masse ud af så
godt som ingen penge. Oplevelsen
har været det hele værd når så
mange er med, så mange stiller
sig til rådighed - lige fra
musikere, forenings- og
forretningsfolk til alle de
frivillige, der fik det til
at løbe af stabelen!
Projektet blev finansieret af Sparekassen Thy,
Global Windpower, Smyril Line, Thisted Handels- og
industriforening, B&O, Thisted
Dagblad og Region Nord.
Mange forretninger greb
handsken og sammen med
foreninger leverede de en herlig
indsats og Thisted Ungdomsskole
hjalp uvurderligt så vi trods
beskedne midler fik
skabt en begivenhed, der nok er
et minde værd!
Men en særlig tak fra os alle
lyde til til Henning Mayann.
|